2.000,00 DKK

Serigrafi, 50 x 70 cm

Oplag: 20

Værket er indrammet og sendes derfor ikke.

På bagsiden af værket sidder en pose ristede løg fra Bähncke

7 på lager



Share
Beskrivelse

Anders Reventlov (f. 1984) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2009 og har fra barnsben beskæftiget sig med graffitikunsten. Reventlov arbejder både med store vægmalerier i det offentlige rum samt mindre formater som tegning og serigrafi, men alle værker tager udgangspunkt i graffitigenren. Reventlovs kunstneriske univers består ofte af fragmenter med et stærkt grafisk udtryk og han er især optaget af kunstværket som en evig proces – en præmis som også gør sig gældende i graffitikulturen. I Reventlovs værker er et omdrejningspunkt desuden forholdet mellem skrift og billede, hvilket ligeledes er et kardinalpunkt i graffitikulturen.

Anders Reventlov har gennem årene udstillet på gallerier og museer i Danmark såvel som i udlandet, heriblandt Tyskland og Brasilien. Desuden repræsenterede Reventlov Danmark på udstillingen ”Graffiti Fine Art”, MUBE museet, Sao Paolo i 2010. Derudover er kunstneren at finde i Statens Kunstfond’s grafiksamling.