#3: Thomas Pålsson: The Strongest of the Strange
Fernisering og boglancering d. 25. okt. 2013 kl. 17-29

Udstillingsperiode: 25. okt. – 21. dec. 2013

Cirkus-freakshows, alkymi, propaganda og marginaliserede eksistenser er dele af det voluminøse, skæve og dog sirlige visuelle univers, som Thomas Pålsson præsenterer i nye serigrafier, i bogformat, som riso-tryk og i original tegninger hos Format Artspace.

Værkerne, der præsenteres hos Format Artspace er udarbejdet gennem de sidste 3 år – og flere af de grafiske tryk og original tegninger er lavet særligt tiludstillingen, I denne samling af værker, der præsenteres på rad og række som en art moderne raritetskabinet, findes indholdsmæssige spor af både fortidens reklamer og spin, 1900tallets cirkus-freakshows, videnskabens flirt med det psykedeliske, nutidens randidentiteter i konkrete snapshots, arketypiske symboler og så god gammeldags fri fantasi.

Én historie handler om at rejse, at være langt hjemmefra, besøge besynderlige fremmede, spise kogt salami og tænke på et digt af Bukowski: “The Strongest of the Strange”. En anden handler om “Sideshow Time Travel”. Og en tredje om, at verden er opbygget af sprog. Historierne fortælles simultant og giver tilsammen et generelt billede af kunstnerens indholdsmæssige materiale og visuelle udtryk – via tegning, serigrafiske tryk, riso-tryk, video og publikation.

I forbindelse med udstillingen udgiver Thomas Pålsson den visuelle publikation The Strongest of the Strange med skitser, fotos, tanker, turist-antropologiske beskrivelser, værkskitser, og tegninger.

Om Kunstneren:
Thomas Pålsson (1980) er billedkunstner med baggrund i graffiti og musik og er født og bosat i København. Han arbejder med tegning, maleri, murmaleri og d.i.y publikationer i en lang række sammenhænge og projekter. Han er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2007.

Værker af Thomas Pålsson