#12: Gudrun Hasle: HEX

13. maj – 27. juni 2015

Fernisering d. 13. maj kl. 17-20 med gin og tonic

Med det menneskestore grafiske værk Hex udforsker Gudrun Hasle det mytologiske bånd mellem kvinden og heksen gennem ladede, dobbelttydige ord. “Klåv kone”, “met wife”, “menstrution”, “hideus”, “wese womeh” og “persekuion”. Gudrun Hasles grafiske værk Hex myldrer af ord, der øjeblikkeligt sætter gang i en associationsstrøm, som både har forbindelse til heksen som mytologisk væsen og til kvinden som moder, intellektuelt individ og sexobjekt.

Hex er skabt af 49 linoleumsplader og er et af Hasles første større eksperimenter med grafik. Det erlavet specielt til Format Artspace, og karakteristisk for Hasles meget personlige kunstpraksis, hvor hun både inddrager sin ordblindhed, sit køn og sin livshistorie, har hun brugt sin egen krop som model til at skabe et værk i menneskestørrelse.

Med tv-serie-universets obduktionslokaler og seriemorderes makabre ophugning af kvinder som inspirationskilde, er Hex et værk, der både kan samles og skilles ad. Sat sammen på gallerivæggen forestiller linoleumssnittene en klassisk eventyrheks med spids hat og kost, mens trykkene hver især udstiller kvindekroppens forskellige legemsdele; en torso, en fod, et underliv, en hånd.

Samtidig udstiller Hasle igennem sitordvalg den ladede dobbelthed, som heksen konnoterer: Hun er livgiver, klog kone og jordemoder, men også et overnaturligt og farligt væsen, der trues af forfølgelse og bålbrænding. Hun kan både være en gammel, grim kone med kroget næse, og et forførende sexsymbol, som mænd begærer og forsøger at tæmme.

Om kunstneren:
Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi i 2008 og arbejderbl.a. med film, broderier, fotografier og installationer. Hasles ordblindheder et tilbagevendendeomdrejningspunkt i hendes kunst og ved at fremvise sin personligeudfordring med skriftsproget,udstiller kunstneren sine følelser af utilstrækkelighed, skrøbelighed og ensomhed i en tekstfokuseretverden, mens hun samtidig spidder et tabubelagt samfunds stræben efter ufejlbarlighed og perfektion. Hasle har været præsenteret ved et væld af gruppeudstillinger og har bl.a. haft soloudstillingerne My Charlthodt As A Expat på Brandts 13 i Odense (2015), Belding a Humen på Galleri Tom Christoffersen (2013) og Modsmerte på Museet for Samtidskunst i Roskilde (2012).

Værker af Gudrun Hasle