3D-omvisning i Format Artspace
Selvom Format er gået på sommerferie i juli, så fortvivl ej - du kan tage en 3-D tour i galleriet og den netop afsluttede udstilling med Isabel Berglunds & Kristian Devantier ved at følge linket til Artland her: https://artlandapp.com/3dshow-format-artspace-group-show/
Sommerferie i Format
Format holder sommerferie-lukket fra d. 2. juli og frem til 10. august.
Sidste dag inden sommerferien er således d. 1. juli, hvor det også er sidste dag udstillingen MASKZ af Joan Tarrago kan opleves.
Besøg i galleriet i sommerferie-perioden kan ske efter aftale, og ellers henvises til vores webshop.
Rigtig god sommer!
I aften kl. 17-19: Værk-sted/Nu-sted (oplæsningsarrangement)
Format arrangerer i samarbejde med forfatterne Stine Bork Kristensen & Henriette Houth oplæsninger af poesi og prosa. Konceptet: De indbudte forfattere læser alle op af kommende værker og giver generøse indblik i den proces deres tekster er i NU. Hvorfor? Hvordan? For enhver, der elsker ord, deres rytme, deres metamorfoserende mulighed som KUNST. Første oplæsning er med Kasper Ralsted Jensen, Ida Monrad Graunbøl, Anna Klahn, Marie Nielsen.
Velkommen d. 22. juni kl. 17-19 i Nansensgade 35!
Tadaaa! Video om grafik!
Tadaaa! Video om grafik!
Til de nysgerrige, de nørdede og alle andre kunstglade folk og fæ;
Format Artspace har længe været igang med at filme og producer på livet løs, og her er det første resultat af en lille filmrække. Vi håber I synes om hvad vi har kokkereret og håber I vil dele videoen med jeres kunstinteresserde venner
God fornøjelse!
Fernisering på fredag: #21: One Size Fits All
Gruppeudstillingen One Size Fits All åbner på fredag med et brag - 35 kunstnere deltager hver med et værk - prisen er fast - 1400 kr - men formatet er frit.
Velkommen til fernisering i Format Artspace på fredag kl. 17-20 med blandet "ta-selv-bar"
Cph Art Week 2016 + Format Artspace
Cph Art Week 2016 + Format Artspace
30.08.2016 kl. 16-18
Fototur på cykel, der svinger forbi Format Artspace. Husk dog at købe en billet.
03.09.2016 kl. 10-30-20.30
Glæd dig til Projektrumsdagen, som arrangeres af Cph Art Week. Følg hele touren eller mød bare op kl 16 i Format, hvor vi har extraordinært længe åbent. Mads Ljungdahl som er udstillingsaktuel har noget op i ærmet særligt til denne dag...
Om Cph Art Week (26.08.2016-04.09.2016)
Cph Art Week, er en begivenhed, der samler og formidler på tværs af hele den danske kunstscene, der indeholder en bred vifte af dedikerede aktører. Formålet er at stadfæste København som en metropol for samtidskunst af høj kvalitet med plads til både de brede og de smalle kunstneriske aktiviteter og gøre den samlede scene tilgængelig på en interessant måde for et bredt publikum. Ønsket er at give publikum, kuratorer, kunstfaglige og kunstnere et indblik i, hvad der rør sig på scenen lige nu og samtidig at være med til at udvikle nye samarbejdsstrategier imellem de meget forskelligartede institutioner som kunstscenen rummer. Vi mener, at en samlet manifestation, hvor alle institutioner store som små har åbne døre, skaber en synergi, der samlet viser, at vi i Danmark har en rig og forskelligartet kunstscene. Samtidig ønsker vi at benytte lejligheden til at have interessante faglige og anderledes diskussioner om kunsten, både institutionerne imellem og med publikum.
Cph Art Week er initieret og ledet af webmagasinet kunsten.nu.
KONKURRENCE - billetter til CODE Art Fair
KONKURRENCE - billetter til CODE Art Fair
Så er der mulighed for at vinde billetter til den nye store kunstmesse i København; CODE Art Fair, som Format Artspace selvfølgelig deltager i. Vi udlodder hermed 5 billetter til messen, som finder sted fredag den 26. august-søndag den 28. august. Se hvordan du deltager i konkurrencen på Facebook.
www.facebook.com/formatartspace
Vinderne bliver valgt imorgen lørdag den 20. august kl 13.
Sommerlukket
Sommerlukket
Så er det tid til sommer og sol - og det gælder også os i Format Artspace. Derfor holder vi lukket i juli måned og vender frygtløse tilbage onsdag den 10. august. Så kom ned i næste uge, hvis I kan nå det - ellers må I have en skøn sommer.
Så er det på fredag...
Så er det på fredag...
... der er fernisering på John Kenn Mortensens udstilling 'VHS' i Format Artspace. Det bliver makabert, dystert og måske også ret lummert. Kom på fredag kl 17-20 og oplev det med egne øjne... Vi har brandbiler! (Altså dem man drikker.)
Følg linket her for at tilmelde dig eventet på Facebook. Eller følg linket her og læs om udstillingen.
Finissage med genopførelse af "Breathing Seismograph" den 30. april
Finissage med genopførelse af "Breathing Seismograph" den 30. april
Missede du også Sophie Dupont's performance til ferniseringen for udstillingen "Dysgeusia"? You're in luck! Det er ikke for sent. Sophie Dupont har valgt at genopføre "Breathing Seismograph" den 30. april kl 14-15, hvor vi holder en lille finissage for udstillingen. Kom glad.