Cecilie Enevold Nielsen har foruden billedkunsten baggrund som musiker i projektet My Evil Twin, hvor hun bl.a. har lavet artwork til de to pladecovers. Gennem flere år har hun arbejdet med det billedlige univers og hun nu valgt at fokusere al sin energi på det visuelle udtryk. Hendes ukonventionelle materialevalg; tape, skaber sammen med trykteknikken et unikt udtryk. Både Gaffatape, malertape og blanktape påsættes en plade, der køres gennem trykpressen og skaber forskellige nuancer, overlap og former. Også aftørringen af sværten giver trykkene elementer af monotypi. I sine værker leger Cecilie med det syntetiske i form af tape og det organiske i trykformen. Tematikken i Cecilies værker er fravær og mørke, som udformes i huse, landskaber og tomme rum.

Læs mere om kunstneren på hendes egen hjemmeside her.