Julelukket indtil d. 14. januar
29. december 2015Info fra Format
Julelukket indtil d. 14. januar
Men bare rolig... Webshoppen har stadig åbent. Værker afsendes en gang om ugen.
Nyt om vores kunstnere
20. december 2015Ikke kategoriseret
Nyt om vores kunstnere
Vi i Format er stolte over at kunne præsentere dette link til Statens Kunstfond, hvor man kan se deres indkøbte værker af Rasmus Danø fra hans udstilling her i Format Artspace i år. Læs her hvilke tanker Rasmus Danø har gjort sig og hvordan værker er blevet til.
Thomas Pålsson har udgivet en super fin bog: Unthinking Matter. Find bogen her.
Både Gudrun Hasle og Julie Nord deltog fornylig på gruppeudstillingen i Galleri Tom Christoffersen: "We hate Christmas". Link her.
Mikkel Olaf Eskildsen er med på udstillingen “00197 ROMA” på Sophienholm. Læs anmeldelse her.
Augusta Atla er udstillingaktuel ved gruppeudstilling KVINDERNES ABC ved Randers Kunstmuseum, frem til 17 Januar 2016. Se link her.
Martin Askholm var med på juleudstillingen i Staldgade 74, den 12. december.
Mike Tylak er udstillingsaktuel i Haderslev til januar: Havnekontoret i Haderslev,”Indtryk fra udkanten”, Haderslev Kunstforening, 9. jan – 14. feb. 2016.
Cecilie Enevold Nielsen har et værk med på Kunstnernes Efterårsudstilling (fra d. 7 nov 2015 - 3 jan 2016) og skal være med på Danske Grafikere Medlemsudstilling på Kunstcenteret Silkeborg Bad (fra d. 16.01 - 11.09 2016).
Annesofie Sandal er med på udstillingen 50x50x50 på Kastrupgaard Samlingen 11.feb-1.maj 2016.
Julelukket
15. december 2015Ikke kategoriseret
Julelukket
Formats julekalender er snart ovre og så er det også ved at være tid til at lukke ned for julen. Sidste åbningsdag før jul er lørdag den 19. december kl 11-15. Vi åbner igen den 14. januar 2016.
God jul.
Ps. Webshoppen holder stadig åbent. Påregn dog lidt ekstra lang ekspeditionstid. (Hvis du køber et værk og vil hente det i Format aftaler vi bare indbyrdes via mail.)
Så er der udstillingsfotos
Så er der udstillingsfotos
Se flere billeder fra udstillingwn #15: Hånden Ånder, Ånden Leger af Kathrine Ærtebjerg og Ulla Eriksen her.
Anbefaling i Politiken
3. december 2015Format i medierne
Anbefaling i Politiken
Tak til Trine Ross og Politiken for den fine anbefaling af vores udstilling med Kathrine Ærtebjerg og Ulla Eriksen.
Glædelig Jul
1. december 2015Ikke kategoriseret
Glædelig Jul
Format Artspace ønsker alle en rigtig god december. Og det er også idag at vores julekalender starter! Glæd dig til en måned fuld af gode tilbud. Hver dag åbner vi en låge og afslører et nyt værk til nedsat pris; et tilbud der kun gælder den ene dag. Køb det i shoppen eller kom ned i Format og se værket, hvis vi har åbent.
Følg med på facebook her!
Julegave-idé: Medlemskab i Format
24. november 2015Friends with format
Julegave-idé: Medlemskab i Format
Går du og grubler over en original julegaveidé, som kan varme hele året og samtidig hænge på væggen? Så er et medlemsskab til Format en god idé. Det koster kun 500 kr at blive medlem i hele 2016 og med medlemskabet følger et af følgende værker med:
- Untitled serigrafi af MaMaMo. Se link her.
- Untitled serigrafi af MaMaMo. Se link her.
- "Octahedron" serigrafi af Anne Munnecke. Se link her.
- Untitled ink-jet af Rikke Bakman. Se link her.
Eller du kan vælge at få to af følgende værker gratis i stedet:
- "Klåv Kone" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Premanisn" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Women" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Bade" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Bauty" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Fly" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Uderus" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Floding" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Hideus" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Thedt Eya" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Evel Eya" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Months" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Giwe Life" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Sweep" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
- "Burn" linoleumstryk af Gudrun Hasle. Se link her.
Derudover giver medlemsskabet 10 % rabat på alle værker i Format! Og 20 % rabat på de værker, som Format selv har været med til at producere; kaldet "format produktioner”. Som medlem inviteres du desuden til alle vores ferniseringer samt til alle arrangementer, som afholdes i galleriet.
Glæd en du holder af med medlemskabet Friends with Format 2016!
Hvordan køber man så sådan et medlemskab?
Bare send en mail til: stinemaria@formatartspace.dk
Nyt om vores kunstnere
23. november 2015Kunstnere i Format
Nyt om vores kunstnere
Læs Kunsten.nu's anmeldelse af Anders Reventlovs udstilling her.
Læs om Trine Boesen's udstilling her.
Kunsten.nu anbefaler udstillingen i Format Artspace
19. november 2015Udstillinger,Format i medierne
Kunsten.nu anbefaler udstillingen i Format Artspace
Kunsten.nu har anbefalet Ulla Eriksen og Kathrine Ærtebjerg's udstilling Hånden ånder, Ånden leger.
Se anmeldelsen her. Og husk der er fernisering imorgen kl 17-20.
Julekalender i Format Artspace
17. november 2015Ikke kategoriseret
Julekalender i Format Artspace
Igen i år er det en god idé at holde øje med Format Artspace i december, da vi igen i år har julekalender med gode tilbud! Glæd jer til de gode tilbud. Der bliver afsløret et hver dag fra den 1. december...
Fernisering på fredag: Ulla Eriksen og Kathrine Ærtebjerg
Fernisering fredag d. 20. november kl. 17-20
Udstillingsperiode: 20. november – 19. December 2015
De danske billedkunstnere Ulla Eriksen og Kathrine Ærtebjergs venskab er udgangspunktet for deres værkers første møde i et galleri-rum. Her har de ladet akvareller, fotos, tryk og objekter lege, lytte og tale sammen, og det er blevet til en udstilling, hvor poesien, det delikate og det kropslige er fællesnævnerne.
Ulla Eriksen har skabt en serie tryk og fotografier til udstillingen, hvor gentagelsen og variationen er hovedtemaer. Farveflader og former er sat sammen i forskellige kombinationer, hvor mulighederne for at skabe nye variationer på sin vis er uendelige. Det enestående udfordres af gentagelsens potentiale, men bliver samtidig udtryk for et givent nu, selekteret af kunstneren.
Kathrine Ærtebjerg har valgt at præsentere en serie akvareller i A4 og 3 samt enkelte tegninger og objekter. Æstetikken er minimal set i relation til kunstnerens malerier, med få farvetoner og med cirklen og ovalen som gennemgående former, der peger på køn, krop, frugtbarhed, opløsning og længsel.
Udover værkerne på udstillingen vises et udvalg af Kathrine Ærtebjergs grafiske tryk i Formats underetage.
Om Kathrine Ærtebjerg:
Kathrine Ærtebjerg er kendt for sine farverige og fantasifulde værker, der indeholder fortællinger om såvel det kvindelige som det alment menneskelige og balancerer mellem et genkendeligt og et surreelt univers. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002 og har siden da været præsenteret på et væld af danske kunstinstitutioner herunder ARoS, SMK, Gl. Strand, Arken, KUNSTEN og senest Munkeruphus
Om Ulla Eriksen:
Ulla Eriksen arbejder med tekst, fotografi, video, performance og skulptur - oftest i forskellige sammenblandinger. Blandingsforholdet afhænger af spørgsmålet, og af svarmuligheden, som værket formulerer. Eriksen undersøger den logik alting, såvel mennesker som natur, indgår i, og her bliver gentagelsen som fænomen og som redskab et centralt greb. Ulla Eriksen er uddannet fra Gerrit Rietveld Academie, Fine Art i 2009. Eriksen har været bosat i København siden 2013 og har blandt andet været en aktiv del af det nu hedengangne projektrum HCØ HUS.
Sidste chance: Rasmus Danøs udstilling ReScape
Sidste chance: Rasmus Danøs udstilling ReScape
Denne uge er det sidste chance for at se Rasmus Danøs udstilling ReScape.
Jonas Hvid Søndergaard er ugens kunstner på Kunsten.nu
4. november 2015Kunstnere i Format
Jonas Hvid Søndergaard er ugens kunstner på Kunsten.nu
Læs artiklen her.
Kommende udstillinger
Kommende udstillinger
Kathrine Ærtebjerg og Ulla Eriksen skal have udstilling i Format Artspace til november. Glæd jer til legende poesi i en dialog mellem to kvindelige kunstnere.
Når vi når det nye år og Christina Bredahl Duelund og Lena Ignestam indtager Format Artspace's første sal er det tid til pop-up bøger og sirligt udklippede nyhedsflashes...
#15: Kathrine Ærtebjerg og Ulla Eriksen. Hånden ånder, ånden leger
Fernisering den 21. november kl 17-20
Udstillingsperiode: 21. november - 23. december 2015.
#16: Christina Bredahl Duelund og Lena Ignestam
Fernisering den 22. januar kl 17-20
Udstillingsperiode: 22. Januar - 5. marts 2016.
Fotos fra medlemseventet i fredags
28. oktober 2015Friends with format
Fotos fra medlemseventet i fredags
Omtale i Elle Decoration
24. oktober 2015Format i medierne
Omtale i Elle Decoration
I denne måneds udgave af Elle Decoration kan du læse lidt om Format Artspace og kunstneren Gudrun Hasle. Tak for den fine tekst, Elle Decoration.
Skræmmende værker til Halloween
22. oktober 2015Ikke kategoriseret
Skræmmende værker til Halloween
Kender du nogen der elsker gys? Eller kender du én der bare ville elske disse skræmmende værker? Op til Halloween vil Format fremhæve de skræmmende værker... Kom ned i Format hvis du tør...
Hvilket skræmmende værk i Format er dit yndlings?
Del dit bud på Facebook eller Instagram med #formatartspace.
Augusta Atla udstiller i Banja Rathnov
17. oktober 2015Ikke kategoriseret
Augusta Atla udstiller i Banja Rathnov
Augusta Atla er udstillingsaktuel med udstillingen Helios i Banja Rathnov indtil den 18. november. Se mere her. Husk at Format Artspace også har flere af Augusta værker.
Læs den gode anmeldelse fra Magasinet Kunst her og se et interview omkring udstillingen her.
Friends with Format event om en uge!
16. oktober 2015Friends with format
Friends with Format event om en uge!
Om en uge har vi et eksklusivt event for medlemmer af Friends with Format, hvor man kan høre om specielle trykteknikker fra fire af vores dygtige kunstnere. Vi glæder os rigtig meget.
Husk at det ikke er for sent at blive medlem! Det koster kun 500 kr og du får et/to værker gratis med til en værdi af ca. 800 kr. Det kan man jo næsten ikke sige nej til... Og derefter får man 20% på Format Produktioner og 10% på alle andre værker i galleriet! For ikke at nævne de eksklusive event, der bliver arrangeret for medlemmerne.
Skriv mig en mail på stinemaria@formatartspace.dk for at høre mere om medlemskabet.
Ny kuponkode i shoppen!
10. oktober 2015Info fra Format
Format Artspace har fået en ny kuponkode i shoppen.
Det er sådan at hvis du køber for 10.000 kr eller mere får du 10%. Dette er noget alle kan gøre brug af og derfor offentliggører vi kuponkoden så den kan bruges af alle og enhver.
Kuponkoden hedder "10.000kr", og den skal bare indtastes når man går til kassen. Husk at dette tilbud også gælder, når du går ned i Format i nansensgade.
Tak for igår!
3. oktober 2015Udstillinger,Kunstnere i Format
Tak for igår! Rasmus Danøs udstilling blev godt modtaget og folk var i godt humør. Også Katrine Ærtebjerg og Ulla Eriksen var her for at støtte op om Rasmus Danø, men der blev også tid til at diskuterer deres fælles udstilling, som åbner i Format til november... Meget spændende.
Alt i alt var det en skøn aften!
Fernisering på fredag: #14 Rasmus Danø: ReScape
25. september 2015Udstillinger
Kom til fernisering fredag d. 2. oktober kl. 17-20 i Format Artspace i nansensgade, der er lækre White Russians og øl.
Udstillingen løber fra den 2. oktober – 14. november 2015 og hedder #14 Rasmus Danø: ReScape.
Deltag på facebook.
Om udstillingen:
På grafik-udstillingen ReScape bringer den danske billedkunstner Rasmus Danø os tæt på verdens forfald igennem landskaber og billedverdner, der balancerer mellem det dystopiske og det dragende romantiske.
Til Format Artspace har Danø skabt en serie af nye træsnit i seks farver med landskaber fra kunstnerens egne rejser til bl.a. Island. Her står ensomme forfaldne huse fra vores pop-kultur – stripbaren og bikerværkstedet - i grafiske perspektiverede landskaber, som æstetisk trækker på den klassiske flerfarve træsnit-tradition. Derudover har udstillingen også et installatorisk element. Rasmus Danø er optaget af landskaber og steder som metaforer for kulturelle og aktuelle almenmenneskelige tilstande og aspekter.
Hovedværket på udstillingen er et større træsnit bestående af 15 tryk, der tilsammen udgør et motiv på 192x220 cm med titlen Repetition Song. Værket har såvel historiske som aktuelle referencer til henholdsvis den sidste nadver samt til den nuværende globale situation. Repetition Song vækker således associationer til en transitplads, hvor ventende eller afviste personer ses liggende forrest i motivet – uden at give et entydigt svar, ønsker Danø med værket at pege på håbet som en menneskelig generator til at flytte sig og komme videre.
Om Rasmus Danø (f. 1974):
Danø dimitterede fra Det Kgl Danske Kunstakademi i 2001 og har siden udstillet aktivt i både ind-og udland. Seneste med solo-udstillinger i Norge og på Island 2014 & 2015. Af fremtidige udstillingsprojekter kan nævnes Glasgow International i 2016.
Rasmus Danø arbejder udover grafik også med maleri, objekt, skulptur og installation.
10% rabat på udvalgte værker i anledning af den nye hjemmeside
21. september 2015Ikke kategoriseret
Format Artspace har fået ny hjemmeside! Det fejrer vi med 10% på udvalgte værker indtil den 26. september 2015.
Der er 10% på alle værker af Augusta Atla, Martin Askholm, Rasmus Bjørn, Rikke Bakman, Rikke Benborg, Trine Boesen, Sidse Carstens, Christina Bredahl Duelund, Jacob Dahlstrup, Rasmus Danø, Mikkel Olaf Eskildsen, Lars Sarto Hempler, Carl Krull, Marianne Krumbach, Mads Ljungdahl, Anne Munnecke*, John Kenn Mortensen, Mie Mørkeberg, Cecilie Enevold Nielsen, Julie Nord, Morten Sylvest Nøhr, Thomas Pålsson, Anders Reventlov, Annesofie Sandal, Jonas Hvid Søndergaard, Morten Hemmingsen Sørup, Morten Schelde, Morten Steinbach, Pernille Snedker, Tina Scherzberg, Camilla Thorup, og Mike Tylak.
(*Der er ikke rabatter på værker fra Anne Munneckes nuværende udstilling.)
For at få rabatten skal du bare tilføje kuponkoden: NYHJEMMESIDE, når du går til kassen.
1000 følgere på instagram
10. september 2015Info fra Format
Format har nu 1000 følgere på instagram!
Find os @formatartspace både på facebook og instagram og del med #formatartspace.
Format laver udstilling i Birkerød Kunstforening
15. august 2015Udstillinger,Format i medierne
Format Artspace har idag klokken 13 haft fernisering i Birkerød Kunstforening, hvor vi har lavet en udstilling med fem af vores kunstnere. Udstillingen består af værker fra Morten Schelde, John Kenn Mortensen, Trine Boesen, Thomas Pålsson og Mike Tylak. Udstilling er noget helt specielt for Morten Schelde, da han selv er vokset op i Birkerød.
Se omtalen i Frederiksborg Amts Avis her.
Cph Art Week i Format Artspace
15. august 2015Info fra Format
Format deltager igen i år på Copenhagen Art Week, som løber fra den 21.-30. august 2015 med Anne Munneckes udstilling: A Grid in Which to Navigate. Man kan bla. komme med på tur med Kristoffer Ørum og hans Captive Portal-tur til Format Artspace søndag den 23. aug kl 15-17, som er en guidet cykeltur til kunstens digitale verden. Gratid adgang. NB! Medbring cykel. Mødested: Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27, 1401 København. Turen slutter i Format.
Om cykelturen:
Kom med Kristoffer Ørum på cykeltur og find vej til helt nye digitale værker skabt specifikt til Cph Art Week. Trådløse Fodnoter fra en Anden Kunstverden er tredje del af Kristoffer Ørums digitale kunstprojekt Captive Portal. På den guidede cykeltur fortæller han om overvejelserne omkring værkernes placering og sætter fokus på projektets relation til kunstugens tematik SHARED SPACE.
Om CAW'15:
Med årets Cph Art Week inviterer kunsten.nu alle - kunstnørden såvel som den almindeligt nysgerrige - på en opdagelsesrejse i det københavnske kunstliv. Cph Art Week er en samlet fejring af metropolens mangefacetterede og levende kunstscene - skabt i et frugtbart samarbejde mellem byens mange dedikerede aktører inden for billedkunsten. Under overskriften Shared Space byder vi på en mangfoldig kunstfestival i fællesskabets ånd og stiller skarpt på, hvad det vil sige, at dele sit rum som kunstner, institution, publikum og samfund.
Nye tider i Format
Som mange nok har luret så er gallerist Anne Riber gravid og skal på barsel. Men fortvivl ikke! Format Artspace åbner alligevel efter sommeren med barselsvikarierende Gallery Manager Stine Maria - bedre kendt som den nuværende assistent i Format.
Vi åbner med ferniseringen den 14. August kl 17-20 for Anne Munneckes udstilling "A Grid in Which to Navigate".
Vi ønsker alle kunder, kunstnere, følgere, medlemmer og andre venner god sommer!
Friends with format - format's nye medlemsklub
14. maj 2015Medlemsklub,MaMaMo,Gudrun Hasle,Rabat,Rikke BakmanFriends with format
Friends With Format er galleries nye medlemsklub.
Medlemskabet koster kun 500 kr. for resten af 2015 og tjener sig allerede ind ved at man kan vælge et af følgende værker:
- Rikke Bakman: ”Untitled (Svane)” til en værdi af 750 kr.
- MaMaMo: ”Untitled (multifarvet) (prikker)” til en værdi af 700 kr.
- MaMaMo: ”Untitled (multifarvet) (trekanter)” til en værdi af 700 kr.
- 2 stk. Gudrun Hasle: ”Små Ord” til en værdi af 800 kr. (Fotos på vej. Kom ned i galleriet og se dem på Gudrun Hasles udstilling: HEX.)
Med i medlemskabet får du:
- 20 % rabat på alle Format Produktioner.
- 10 % rabat på alle andre værker.
- Min. 2 oplevelser inden året løber ud. Fx. Artist talk eller trykkeribesøg.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte os pr. mail anne@formatartspace.dkellerstinemaria@formatartspace.dk
#12: Gudrun Hasle: Hex
18. april 2015Gudrun Hasle,UdstillingUdstillinger
13. maj - 27. juni 2015
Fernisering d. 13. maj kl. 17-20 med gin og tonic
Med det menneskestore grafiske værk Hex udforsker Gudrun Hasle det mytologiske bånd mellem kvinden og heksen gennem ladede, dobbelttydige ord. "Klåv kone", "met wife", "menstrution", "hideus", "wese womeh" og "persekuion". Gudrun Hasles grafiske værk Hex myldrer af ord, der øjeblikkeligt sætter gang i en associationsstrøm, som både har forbindelse til heksen som mytologisk væsen og til kvinden som moder, intellektuelt individ og sexobjekt.
Hex er skabt af 49 linoleumsplader og er et af Hasles første større eksperimenter med grafik. Det erlavet specielt til Format Artspace, og karakteristisk for
Hasles meget personlige kunstpraksis, hvor hun både inddrager sin ordblindhed, sit køn og sin livshistorie, har hun brugt sin egen krop som model til at skabe et værk i menneskestørrelse.
Med tv-serie-universets obduktionslokaler og seriemorderes makabre ophugning af kvinder som inspirationskilde, er Hex et værk, der både kan samles og skilles ad. Sat sammen på gallerivæggen forestiller linoleumssnittene en klassisk eventyrheks med spids hat og kost, mens trykkene hver især udstiller kvindekroppens forskellige legemsdele; en torso, en fod, et underliv, en hånd.
Samtidig udstiller Hasle igennem sitordvalg den ladede dobbelthed, som heksen konnoterer: Hun er livgiver, klog kone og jordemoder, men også et overnaturligt og farligt væsen, der trues af forfølgelse og bålbrænding. Hun
kan både være en gammel, grim kone med kroget næse, og et forførende sexsymbol, som mænd begærer og forsøger at tæmme.
Om kunstneren:
Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi i 2008 og arbejderbl.a. med film, broderier, fotografier og installationer. Hasles ordblindheder et tilbagevendendeomdrejningspunkt i hendes kunst og ved at fremvise sin personligeudfordring med skriftsproget,udstiller kunstneren sine følelser af utilstrækkelighed, skrøbelighed og ensomhed i en tekstfokuseretverden, mens hun samtidig spidder et tabubelagt samfunds stræben efter ufejlbarlighed og perfektion. Hasle har været præsenteret ved et væld af gruppeudstillinger og har bl.a. haft soloudstillingerne My Charlthodt As A
Expat på Brandts 13 i Odense (2015), Belding a Humen på Galleri Tom Christoffersen (2013) og Modsmerte på Museet for Samtidskunst i Roskilde (2012).
Kommende udstilling: #12: Gudrun Hasle: HEX
18. april 2015Ikke kategoriseret
13. maj - 27. juni 2015 Fernisering d. 13. maj kl. 17-20 Med det menneskestore grafiske værk Hex udforsker Gudrun Hasle det mytologiske bånd mellem kvinden og heksen gennem ladede, dobbelttydige ord. Velkommen til ferinsering d. 13. maj!