Trine Borks billedkunstneriske praksis er formet af en kombineret interesse for maleriet og fladens skulpturelle potentiale. Gennem maleri, assemblage og installation undersøger hun de rumlige forskydninger, sammensatte forbindelser eller konflikter, der kan opstå gennem ofte ganske enkle bearbejdninger af forskellige materialer og flader. Hun er optaget af fladens transformative egenskaber, hvordan skellet mellem flade og objekt gøres flydende.

TRINE BORK har  udstillet på gruppeudstillingen Interdimensionale 2, Gammelgaard, Herlev og Ta-Da Space (solo), Kbh. Tidligere har Bork udstillet på Se-Rum, Aarhus; Eks-Rummet, Kbh.; Axel Towers, Kbh; Kunsthal Charlottenborg (Forårsudstillingen 2019+2016), Kbh.; The Academy of Fine Arts, Helsinki (F); Sydhavn Station (Billboard), Kbh.; Sophienholm, Kbh; Art Centre of LA (USA); Spinnerei, Leipzig (D), Ayran & Yoga 1st Berlin Kreuzberg Biennale for Contemporary Art (D); The Forgotten Bar Project, Berlin (D).

Trine Bork er uddannet fra Glasgow School of Art. Fra 2017-2020 organiserende medlem af udstillingsgruppen i OK Corral, Frederiksberg, og tidligere har Bork iværksat og organiseret flere projektrum i Berlin, hvor hun var bosat fra 2005-2013.