Mini-udstilling med nye grafik-tegninger og monotypier i Formats underetage.
Scherzberg henter sin inspiration fra kunsthistorien, naturvidenskaben, religioner og litteratur, og har en del år beskæftiget sig med sammenblanding af dyrs, naturens og menneskers egenskaber. Denne menneske/natur relation er omdrejningspunktet når hun arbejder med former eller strukturer som både synes rolige med også kaotiske.
Tina Scherzberg er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2004. Hun er kendt for sine filmiske videoer, som er egne fortolkninger af kanoniserede kunsthistoriske værker. Tina Scherzberg arbejder med flere medier, som spænder mellem maleri, performance, tegning og tryk – især monotypiet. Hun har udstillet adskillige steder, både nationalt og international, herunder Malmø Kunsthal, Beijing Art Festival og Den Frie Udstillingsbygning.